Løbende hjælp til din hjemmeside
En fast plads i min uge til de løbende ændringer din side har brug for. Ingen tilbud, ingen ventetid, bare en, der kender din side og rykker den videre.
Kræver en hostingpakke i kurven.
Hvad er løbende hjælp til din hjemmeside?
De fleste vil mere end bare have deres side passet. De vil videre: en tekstrettelse, en ny side, et plugin der skal sættes op. Jeg kalder det Ekstra hænder: en fast plads i min uge. Du ryger forrest i køen, og de løbende småopgaver bliver bare klaret, uden at du skal hente et tilbud hver gang.
Det er med vilje småopgaver. Superpeak er min sideprojekt ved siden af mit fuldtidsjob, og jeg holder det til den slags, jeg selv kan overskue i kanten af en uge. Har du et større projekt, med for eksempel gennemgribende design, motion graphics eller 3D, henviser jeg dig hellere videre til 29xStudio, hvor jeg arbejder til daglig, og hvor det hører hjemme.
Vil du læse mere om, hvem der egentlig retter tingene på en hjemmeside, og hvornår det giver mening at have en fast makker frem for at ringe rundt hver gang, har jeg skrevet mere om det her. Denne side handler om, hvad du konkret får, og hvad det koster.
Det får du med
Fast plads i kalenderen
Du står ikke og venter på ledig tid. Din plads er der hver uge, klar til det du har brug for lige nu.
Ingen tilbud, ingen ventetid
Du skal ikke beskrive opgaven, vente på et tilbud og godkende det, før noget sker. Du skriver, jeg går i gang.
Nogen der allerede kender din side
Ingen skal sættes ind i din opsætning fra bunden hver gang. Jeg ved allerede, hvordan din side hænger sammen.
Fair forbrug, ikke tælling af timer
Du skal ikke holde regnskab med minutter. Det er en fast plads i min uge, brugt fornuftigt. Bliver en opgave stor, aftaler vi det bare før vi går i gang.
Direkte linje til mig
Ingen supportsystem eller kø. Du skriver direkte til mig, og jeg svarer selv.
Forrest i køen
Har du Ekstra hænder, går dine opgaver forud for de enkeltstående forespørgsler, jeg ellers får ind.
Hvad koster det?
2995 kr/md for en fast plads, uden moms.
Du skal ikke tælle timer. Bliver et projekt større end det, en fast plads kan rumme, aftaler vi det bare først.
Kræver en hostingpakke i kurven.
Godt at vide
Hvad kan jeg bruge Ekstra hænder til?+
De løbende småopgaver: tekst- og billedændringer, nye sider, mindre designjusteringer, plugins der skal sættes op, integrationer der driller. Det er bevidst i den mindre ende, Superpeak er mit sideprojekt, og jeg holder det til opgaver og budgetter, jeg selv kan overskue ved siden af mit fuldtidsjob.
Hvad hvis min opgave er større?+
Så siger jeg det ærligt. Store projekter, med for eksempel gennemgribende design, motion graphics eller 3D, henviser jeg videre til 29xStudio, hvor jeg arbejder til daglig. Der hører det bedre hjemme end hos mig.
Hvor meget kan jeg få lavet for beløbet?+
Det afhænger af opgaverne, men tanken er en fast, forudsigelig plads i min uge, ikke et bestemt antal timer du selv skal holde styr på. Fylder dine opgaver typisk mere end det, snakker vi om det, før det bliver en overraskelse for nogen af os.
Hvad hvis jeg ikke har brug for hjælp en given uge?+
Så bruger du den bare ikke. Pladsen er der, når du har brug for den, den samler sig ikke op til noget senere.
Kan jeg til- og framelde Ekstra hænder, som det passer mig?+
Ja. Har du en periode med mange ændringer, tilføjer du det. Er der roligt, fjerner du det igen. Din hosting kører videre uden det.
Hvordan sender jeg dig opgaver?+
Du skriver direkte til mig, ingen supportsystem eller ticketkø. Har du Ekstra hænder, går dine opgaver forud for de enkeltstående forespørgsler.
Skal din side videre?
Ingen tilbud, ingen ventetid. Bare en fast plads i min uge, klar til det du har brug for.