Sikkerhedskopi

Uanset om dit website bliver opdateret med indhold hver eneste dag, eller en gang om året, så er det vigtigt at have en frisk sikkerhedskopi.

Hvad er en frisk sikkerhedskopi?

En sikkerhedskopi kan ikke blive for gammel, men da dit website – eller i hvert fald teknologierne bag – altid er under udvikling, vil din sikkerhedskopi hurtigt blive forældet, og ubrugelig. En forældet sikkerhedskopi er ikke meget værd den dag uheldet er ude. Vi sikrer at din sikkerhedskopi altid holdes frisk, ved automatisk at lave en ny, hver eneste dag. Når sikkerhedskopierne bliver 30 dage gamle, sletter vi dem automatisk.

To-delt sikkerhedskopi

Når vi laver sikkerhedskopier er de altid to-delt. – En kopi af hele databasen – alt dit indhold, sideopbygningen, brugere, m.fl. – En kopi af alle filer – dine mediefiler, temaet du bruger, selve WordPress installationen, m.fl. Ved at lave dem to-delt kan vi let hjælpe, hvis du er kommet til at ødelægge noget på dit website fuldstændig, har skiftet mening, eller et plugin har gjort noget du ikke havde intentioner om.

Eksempel på database-delen:
Du har ændret i menu-strukturen for dit website, slettet nogle sider, oprettet nogle nye og redigeret nogle andre. Du har brugt masser af timer på dette, men fortryder nu. Vi kan tage sikkerhedskopien fra dagen før og lægger på. Du mister alle de ændringer du har lavet i mellemtiden, men du har nu et fuldt funktionelt website igen.

Eksempel på fil-delen:
Du har installeret et plugin, som har ændret på alle dine billeder, uden at lave backup af dem. Vi kan tage alle, eller præcist de ødelagte billeder, fra en tidligere sikkerhedskopi, og erstatte de ødelagte.

Sikkerhedskopien er i sikkerhed

Hvis uheldet er ude, og dit website bliver hacket, så er det værste der kan ske, at dine sikkerhedskopier ligger samme sted, da de med stor sandsynlighed også bliver inficeret, og dermed ubrugelige. Derfor laver vi altid sikkerhedskopier på en sekundær server, og der er ingen direkte forbindelse mellem denne og dit website.

Er du klar til at tage springet, og få sikret dit WordPress website?